Fagligt foredrag om vold

Vil du give dit personale eller dine studerende mere viden om vold?

 

De fleste forældre kan komme til at reagere uhensigtsmæssigt over for deres børn. De råber, truer, kalder børnene noget, de senere fortryder, eller de anvender sanktioner, som ved nærmere eftertanke ikke står mål med det, barnet har gjort.

Men hvornår ved man som personale i en daginstitution eller skole, om det man kan høre og fornemme et barn er udsat for, er hensigtsmæssigt, uhensigtsmæssigt eller uacceptabel måde at varetage omsorg for barnet på?


Hvornår tangerer en forældres adfærd som egentligt psykologisk mishandling, som kræver at myndighederne griber ind – og hvornår er der tale om uhensigtsmæssig opdragelsesstil, der ikke holder sig inden for samfundets normer? Og hvordan kan man forholde sig som omsorgsmedarbejder, der møder barnet og forældrene i hverdagen?

 

Nyeste tal viser, at hvert fjerde barn i 8. klasse er blevet udsat for psykisk vold inden for det seneste år, og hvert femte barn for fysisk vold. Ved du og dit personale eller dine studerende, hvad I skal kigge efter? Og hvad I skal gøre ved det – for det er svært at vide, om det er vold, som børn og unge reagerer på.

 

Fagpersoner har en særlig underretningspligt, og er blandt andet forpligtet til at underrette kommunen ved bekymring, mistanke eller viden om vold og seksuelle overgreb. Når en fagperson underretter om vold og seksuelle overgreb, skal den der underretter IKKE orientere forældrene om at underretningen er sendt, samt baggrunden for den. Det er en myndighedsbehandler, der skal vurdere, om det kan bringe barnet i fare.

 

Oplægget giver viden om psykologisk mishandling; psykisk og fysisk vold, og er af 2 timers varighed

Der vil være eksempler fra virkeligheden. I bliver bedre klædt på til at opdage volden, lærer bl.a. om voldsudsattes strategier og får viden om, hvordan familiemønstre i voldelige familier ser ud.

Foredrag til fagfolk

  • Studerende, der er i gang med socialfaglige uddannelser
  • Offentligt ansatte - herunder lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere