I terapi hos Voldsramt bliver du mødt af stor voldsfaglig viden, empati, nysgerrighed og varme, så du trygt kan komme i kontakt med svære følelser og oplevelser, som du har med i dit liv. Det betyder, at samtalerne vil have effekt og blive vendepunkt for dig, så du i dit tempo kan ændre handlemønstre og se på dig selv med større respekt og kærlighed.
Som certificeret psykoterapeut med speciale i voldstematikker, tilbyder jeg individuel, par- og familieterapi. Derudover tilbyder jeg fagligt foredrag til institutioner, kommuner og virksomheder.
Du kan læse meget mere om, hvad jeg tilbyder under terapi. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en drøftelse om, hvordan jeg kan hjælpe dig, dig og din partner eller jeres familie.
Er du virksomhed, kommune eller anden institution, er du velkommen til at kontakte mig for nærmere angående ydelser.
Ydelser som behandlingsopgaver af terapeutisk, støttende eller rådgivende karakter, oplæg eller supervision.
Jeg har mulighed for akutte opgaver.
Du er ikke alene om at have spørgsmål.
Her på siden kan du få svar på nogle af de spørgsmål, som jeg ofte støder på.
Kan børn være med i familieterapi?
Det er aldrig barnets skyld, at der er vold i familien.
Familieterapi kan være forløsende for børn, da der skabes plads til, at de kan få udtrykt deres tanker og følelser. Omfanget af børns deltagelse vil vi drøfte sammen.
Er det vigtigt at være forberedt til en samtale?
Nej, du eller I skal som udgangspunkt ikke forberede noget. Nogen gange har du/I tænkt på eller talt om noget, der kunne være rart at tale om, men ellers sætter vi sammen rammen for samtalen inden og undervejs.
Får jeg ”hjemmearbejde” i forbindelse med en samtale?
Der kan godt være små opgaver mellem to samtaler. Det afhænger af problematik.
Jeg er tvivl om, hvilken type samtale, der er bedst – hvordan kommer jeg videre?
Hvis du er i tvivl, så kontakt mig på telefon 51 92 10 23 eller mail info@voldsramt.dk, så finder vi sammen ud af, hvor det er bedst af starte.
Kan samtaler fungere virtuelt?
Virtuelle samtaler har sine fordele. En særlig fordel er, at man kan være i sit eget hjem, hvor man føler sig tryg, og at du kan få voldsfaglig psykoterapeutiske samtaler. Mine online klienter er glade for den lidt mindre ”intime” måde af mødes på.
Hvordan kommer jeg nemmest frem til klinikken?
Hvis du kommer i bil, kan du parkere under SuperBrugsen i Vestergade eller Filosofgangen. Du skal gå ind ad porten ved nr. 12, op ad trappen til 2. sal og ind af den sorte dør til venstre. Når du kommer ind, kan du tage plads i venterummet.
Kan man få tilskud til psykoterapi?
Det er desværre ikke muligt at få tilskud til psykoterapi via det offentlige. Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du spørge hos dem, om det er muligt at få betalt terapi, hvis du har et specifik ønske om samtaler hos mig. Det er det i mange tilfælde!
Hvordan fungerer betaling?
Jeg tager mod Mobilepay eller en straks bankoverførsel. Betaling sker efter hver samtale. Ved afbud mindre end 24 timer før vores aftale, betales det hele beløb.
Voldsramt er en psykoterapeutisk praksis, der arbejder med at give mennesker, der har været - eller er - i en voldelig relation, gode muligheder for at komme væk fra volden.
Vold er tabubelagt - ikke desto mindre foregår det i langt højere grad, end vi tror.
Formålet med Voldsramt er, at færre lever i voldelige relationer. Det er vigtigt at italesætte konsekvenserne af volden, og give viden om, hvor vanskeligt det er at slippe fri af den.
Voldsramt tilbyder individuelle samtaleforløb, par- og familieterapi.
For at gøre offentlige myndigheder, institutioner og samfundet opmærksomme på, at vold eksisterer, samt give viden om vold, afholder Voldsramt foredrag for fagfolk.
Hvert 4. barn i 8. klasse har været udsat for psykisk vold!
Som skole eller institution kan det være vanskeligt at vide, hvorvidt det er vold, som barnet/den unge er udsat for, fordi vold ofte er usynlig.
Det kan være svært at vide, hvad man skal se efter.
Som offentlig myndighed, institution eller virksomhed vil I opleve en høj faglighed inden for vold med flere end 100 faglige foredrag bag sig. Oplægget vil blive skræddersyet til jer.
Kontakt mig, hvis I i jeres organisation gerne vil blive klogere på vold eller se mere her:
"Det var skamfuldt gang på gang at gå tilbage til ham. Jeg kom i andres øjne til at se dum ud. Samtalerne med Sanne fik mig til at forstå, at mine følelser var reelle, og at jeg ikke skulle skamme mig. At være i en relation med psykisk vold føles som en rutsjebane. Det går hele tiden op og ned, og man ved aldrig, hvad man kan forvente"
- Sophie, 20 år
"Sanne har givet mig en ny forståelse af min mors perspektiv i min families fortælling med vold.
Sanne er stærk og intelligent, og vigtigst af alt - har ikke berøringsangst!"
—Josefine, 22 år
"Da jeg mødte Sanne for første gang, var jeg ikke i tvivl om, at jeg var i trygge rammer i hendes selskab. Sanne rummer en enorm ro og omsorg, og hun skaber en tryghed i et rum, som jeg sjældent har oplevet andre steder. Sanne er livsklog, hjertevarm, og jeg har altid mærket hendes omsorg som fuldkommen ren og ærlig. Jeg kan varm anbefale Sanne som terapeut til livets små og store problemer"
— Laura, 24 år
"I samtaleforløbet med Sanne, oplevede jeg hende som værende mere helhedsorienteret, fremfor bare at fokusere på problematikken. Dette gjorde, at jeg kom ud med en bredere forståelse hvorfor, jeg havde det som jeg havde det, og med de rigtige redskaber til at kunne håndtere dem fremadrettet"
— Rasmus, 23 år